Gå til hovedindhold

Sommerhus Dueodde, Bornholm

I Dueodde har vi et luksussommerhus med spa, du som medlem kan leje til en fordelagtig pris.

Sommerhuset i Dueodde set udefra.

Dette skønne sommerhus ligger ved Bornholms sydligste strand Dueodde, der er kendt for sit fine hvide sand.

Huset ligger omgivet af hyggelige fyrretræer, og ligger kun et stenkast fra vandet i fugleflugt. Der er 800 meter til stranden via Mølle Odde, men du kan også køre ca. 5 km til den nærliggende strand i Dueodde, hvor der er en fin p-plads og en lille cafe.

Som medlem af PolioForeningen kan du leje huset til en god pris.

Se flere billeder af sommerhuset

Indretning

  • Tre værelser med hver to sovepladser, det ene værelse har en plejeseng m. sengeheste og loftlift
  • Et badeværelse med bruseniche og toilet
  • Et badeværelse med spabad, bruseniche med badestol, hæve/sænke håndvask og toilet
  • Vaskemaskine og tørretumbler
  • Åbent køkken med hæve/sænkebord ved vask og kogeblus. Opvaskemaskine, service til seks personer
  • Stor stue med tv, brændeovn og direkte udgang til terrassen
  • Internet i huset

Hjælpemidler i huset

  • El-scooter til udendørs brug
  • Badestol/Bruseklapsæde
  • Loftlift
  • Rampe ved terrassedør
  • Bruseklapsæde på det store badeværelse
  • Hæve-sænke vask på badeværelset
  • Hæve-sænke køkkenbord (virker pt. ikke)
  • Én plejeseng m. sengeheste
  • To badeværelser. Armstøtter ved toilet på det store badeværelse

Der må ikke medtages husdyr.

Adresse

Kjøddtynjan 31,
3730 Nexø

Se feriehusets placering på et kort

Reservation (kun for medlemmer)

Book feriehuset i Dueodde

Vær opmærksom på, at når du logger på bookingsystemet for at reservere et sommerhus, skal du i brugernavnet skrive din mailadresse, mens kodeordet er den kode, du har fået tilsendt på mail, da du oprettede dig som bruger.

Ved leje uden for almindelig ugebasis

I højsæsonen kan der foretages skæve bookinger 4 uger frem, og i mellem- og lavsæsonen kan der foretages skæve bookinger 6 uger frem.

For en skæv booking betaler du for det antal dage, du lejer huset plus en ekstra dag. Prisen for en skæv booking er altså normalprisen / 7 x (antal dage + 1).

Pris for rengøring og depositum er uændret.

Priser og praktiske oplysninger

På grund af høj efterspørgsel kan dette feriehus kun lejes af samme medlem/familie hvert andet år i høj- og mellemsæsonen. I lavsæsonen kan huset lejes frit.

Vi gør opmærksom på, at der på grund af naturomgivelserne ikke ryddes sne, og at det ikke er tilladt at bruge åben ild/grill.

Vi gør opmærksom på, at man med et gyldigt handicapparkeringskort kan opnå rabat på Bornholmslinjen ved køb af handicapbillet. Der er dog begrænsede antal pladser per overfart.

Nærmere oplysninger om priser, nøgleudlevering, ankomst- og afgangstider samt andre praktiske forhold:

Se priser

Se praktiske oplysninger

Kontakt

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Lone Jørgensen på tlf. 36 73 90 26 eller mail: ljo@polio.dk.