Gå til hovedindhold

Test af dåseåbner

Læs en ergoterapeuts og en brugers mening om en dåseåbner med håndtag.

Dåseåbner som hjælpemiddel.

Dåser er ofte svære at åbne, fordi ’håndtaget’ er meget lille. Derfor er det svært at få fat i, og det kræver også en vis mængde kræfter i fingrene. Med dette håndtag til at åbne dåser kan du åbne dåsen på samme måde, som hvis du brugte fingrene – men uden at skulle bruge fingrene.

Testen er foregået ved, at en af vores ergoterapeuter har udvalgt et af hverdagens små hjælpemidler, som vi har bedt en bruger om at afprøve.

Pris 49 kr.

Køb den hos LivetSomSenior

Ergoterapeuten

Fordele

Dåseåbneren aflaster fingrene ved at gøre gribefladen større og gør det lettere at få fat om dåsens split. Gummibelægningen på håndtaget gør det lettere at holde fast om redskabet. Dåseåbneren kan være god til dem, der har nedsatte kræfter i fingrene eller får ondt, når de skal bruge mange kræfter. Det er en fordel, at der er en forklaring til anvendelse uden på emballagen. Dåseåbneren kan komme i opvaskemaskinen.

Ulemper

Man skal stadig bruge nogen kraft i håndled og arm for at anvende dåseåbneren.

Brugerens vurdering

Det første trin, hvor jeg skal have dåseåbneren ind under ’ringen’, går fint. Andet trin, hvor jeg skal åbne selve dåsen, er meget svær. Jeg skal bruge begge hænder for at hive låget op, hvilket betyder, at jeg skal have en til at holde dåsen – eller bruge en easy up (vaccum maskine).

Vejledning om hjælpemidler

Har du brug for vedledning i forhold til hjælpemidler, er du altid velkommen til at ringe til vores ergoterapeuter på PolioLinjen. Du kan ringe mandag-torsdag kl. 10.00-14.00 på tlf. 36 73 20 40.