Gå til hovedindhold

Familietur til Givskud Zoo

Lørdag, 21. september 2024, kl. 13:00-17:00
Givskud Zoo/dyrepark

Familietur til Givskud Zoo

 

Lørdag d. 21. september 2024 tager vi på tre vilde oplevelser, når turen byder på fantastisk safari, den klassiske zoo-oplevelse og en tur tilbage i tiden med 50 dinosaurer.

Vi mødes ved området P3, hvor vi starter med lidt mad og drikke i fællesskab. Her har vi sørget for en sandwich og en læskende drik. Derefter vil der være mulighed for at tage rundt i parken på egen hånd eller i fællesskab med andre fra gruppen.

Efter et par timer i den flotte park, vil vi igen samles og nyde en is, inden afslutningen på en god dag. Hvis I har lyst til at blive i parken længere, er I velkommen til det.

Prisen inkluderer indgang, mad og drikke.

Ledsagere kan komme med uden betaling ved at vise et ledsagerkort. Tilmelding er dog nødvendig.

Program:

13:00: Ankomst ved Givskud Zoo, område P3.
13:30: Velkomst og fællesspisning
14:30: Tur rundt i parken
16:30: Mulighed for en fælles is 
17:00: Tak for i dag.

Givskud Zoo har fået tildelt alle mærkerne i tilgængelighedsordning. GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA — God adgang, hvor du kan finde oversigten over handicapvenlige toiletter, gangstier og legepladser.

I kan blive guidet på jeres tur ved at hente Givskuds guide-app, hvor I kan høre om de dyr, som står lige foran jer. Her kan I høre om de 200 pingviner, mens I står i Europas største pingvinanlæg, eller få mere viden om løverne på turen gennem løveparken.

Læs mere om Givskud Zoo