Gå til hovedindhold

Lille Vildmose Centret - Familietur

Søndag, 30. juni 2024, kl. 11:00-16:00
Lille Vildmosecentret

Lille Vildmose Centret - Familietur

 

Lille Vildmosecentret byder på en masse sjove og spændende aktiviteter - både inde og ude.

Det første som møder jer, når I går ned i den store indendørsudstilling, er den gyngende højmose. Gå tørfodet på plankestien eller træd ud på mosen og mærk den give efter under jer og lyt til mosens lyde.

I udstillingen bliver I mødt af det store interaktive terrænbord, som med lyd og billeder introducerer jer til ét af Danmarks smukkeste steder – Lille Vildmose. Efterfølgende kan I gå rundt i udstillingen og undervejs blive klogere på mosens særprægende natur- og kulturhistorie samt se mange af de dyr og fugle, som lever i området.

Vildsvinefodring kl. 13.15.

Der er også fine udendørs facilieter med udsigtstårn, legeplads og steder, vi kan spise medbragt mad. Foreningen medbringer mad og drikke til frokost og kaffe/the med kage.

Medbring selv tallerken, bestik og krus.

Lille Vildmosecentret og de omkringliggende områder er handicapvenlige og kan besøges i kørestol.

Det er også muligt at besøge Toftesøtårnet, Toftetårnet og plankestierne i Portlandmosen med kørestol. Tørvetoget har 2 vogne til kørestole.( Billet til toget sælges i receptionen til  30 kr./pers.).