Ferielejligheder i Rødovre
Skal du en tur til København? I Rødovre har vi syv lejligheder, som du kan leje som medlem af PolioForeningen.
Som aktivt medlem af PolioForeningen har du mulighed for at leje en af de syv lejligheder på specialhospitalets patienthotel i Rødovre.
Patienthotellet indeholder både 1-værelses og 2-værelses lejligheder samt et fællesrum.
Alle lejligheder er handicaptilgængelige og forsynet med el-seng, sovesofa, køleskab, mikroovn, 2 kogeplader, kaffemaskine, service til 6 personer, radio og tv og med fælles fryser på gangen.
I de 2-værelseslejligheder er der foruden el-sengen en almindelig seng i soveværelset. I fællesrummet er der hyggekrog, spisekrog og køkkenfaciliteter.
Der kan være mulighed for på eget ansvar at låne en el-scooter.
Adresse
Fjeldhammervej 8
2610 Rødovre
Se ferielejlighedernes placering på et kort
Priser (pr 1. januar 2023)
1-værelses lejlighed max. 2 personer:
- 1 person 710 kr. pr. døgn/ 4.025 kr. pr. uge/ 14.200 kr. pr. måned
- 2. person koster 210 kr. pr. døgn/ 1.185 kr. pr. uge/ 3.550 kr. pr. måned
2-værelses lejlighed max. 4 personer:
- 2 personer 950 kr. pr. døgn/ 5.100 kr. pr. uge/ 17.850 kr. pr. måned
- 3. og 4. person 210 kr. pr. person pr. døgn/ 1.185 kr. pr. uge/ 3.550 kr. pr. måned
Leje af sengelinned og håndklæder: 180 kr. pr. person.
Priserne inkluderer varme, el og vand.
Praktiske oplysninger
Alle lejligheder og fællesrummet er røgfrie, og der må ikke medbringes husdyr.
Ved afrejse skal du sørge for rengøring af køleskab, ovn, skuffer, kaffemaskine, opvask, tømning af skraldespand og fejning af gulv. Den øvrige rengøring sørger vi for.
Reservation
Vil du reservere en ferielejlighed, skal du kontakte Lone Jørgensen på telefon 36 73 90 26 eller sende en mail: ljo@polio.dk.