Gå til hovedindhold

Gratis online træning

Deltag i online træning med fysioterapeuter fra Specialhospitalet for Polio- og Ulykkespatienter.

Kamera optager kvinde traene

Hos PolioForeningen har du mulighed for at træne hjemme fra stuen hver tirsdag sammen med en fysioterapeut fra Specialhospitalet for Polio- og Ulykkespatienter.

Træningen er tilpasset, så flest muligt kan deltage, og øvelserne kan udføres både siddende og stående.

Tirsdage

Kl. 10.00-10.45

  • Tirsdage i uge 46, 47, 48 og 49.

    Cirkeltræning med Kristian, fysioterapeut i Specialhospitalet for Polio- og Ulykkespatienter. 

    Cirkeltræning er en træningsform, hvor man udfører forskellige øvelser efter hinanden i en fast rækkefølge. 

    Træningen indeholder både styrke- og konditionsøvelser og giver en effektiv helkropstræning på kort tid. 

    Træningen involverer både liggende og stående øvelser. 

  • Tirsdage i uge 50 og 51.

    Åndedræt og bevægelse med Maya, fysioterapeut i Specialhospitalet for Polio- og Ulykkespatienter. 

    Vi trækker vejret 6-18 gange i minuttet. Det bliver til rigtig mange åndedrag på en dag, en uge og et helt år. Lad os sammen få mest muligt ud af åndedrættet og arbejde med at optimere det i december. 

    Maya guider dig gennem vejrtrækningsøvelser med fokus på åndedrættets forskellige delelementer: indånding, udånding, at holde vejret, tempo, ro, hosteteknik samt bevægelser, der løsner muskler og spændinger, som kan hæmme et frit og fyldigt åndedræt. 

    Den første session foregår i siddende stilling, den anden i liggende stilling og den tredje i stående stilling. 

    Hvis en af udgangsstillingerne er udfordrende for dig, kan øvelserne tilpasses og udføres i andre stillinger. Det vigtigste er den mundtlige guidning, som hjælper dig til at udføre øvelserne på en rolig og nærværende måde.

    Øvelserne foregår i et roligt tempo uden musik og vil have karakter af nærværs- og kropsbevidsthedsøvelser. 

Tilmelding

Det er gratis at deltage. Du får tilsendt et link til din e-mail en time før træningen afholdes.

Du kan løbende til- og framelde dig.

Træningen er støttet af TrygFonden og Offerfonden.