App viser vej til medicinen

Landets apoteker har med en app gjort det nemmere at få overblik over recepter, forny dem og sikre, at apoteket har medicinen på lager, når du skal bruge den. Og hvis medicinen er i restordre, kan du se, om nogle apoteker i nærheden eventuelt skulle have pakninger tilbage.

Idéen med appen ’apoteket’ er at samle alle de informationer og funktioner, du har brug for, når det gælder din medicin.

Du kan bl.a.:

  • få overblik over dine recepter
  • forny recepter
  • se tilskudsstatus og den pris, du skal betale
  • sikre dig, at apoteket har medicinen på lager

Du kan også få hjælp til at huske at tage din medicin på de rigtige tidspunkter. Du har også mulighed for at oprette en fast bestilling på din medicin og vælge at få den  bragt hjem. Så behøver du ikke tænke mere på det.

Appen giver desuden indsigt i apotekernes lagre, så du kan se, om dit fortrukne apotek ligger inde med din receptpligtige medicin. Desuden kan du se hvilke andre  apoteker i nærheden, der har lægemidlet på lager.

Appen apoteket henter du i App Store (hvis du bruger iPhone eller iPad) eller Google Play (hvis du bruger Android). Du opretter dig som bruger med NemID.

Det lokale apotek er klar til at hjælpe, hvis du har spørgsmål til appen eller har brug for hjælp til at komme i gang.

Læs mere på apoteket.dk/app