Gå til hovedindhold

Legater

Som medlem kan du søge legater hos PolioForeningen.

Kvinde sidder foran computer.

Hvem kan søge?

Som medlem har du mulighed for at komme i betragtning til et legat, som PolioForeningens socialrådgivere indstiller til.

Har du ikke tidligere modtaget et legat gennem PolioForeningen, vil du have et fortrin.

PolioForeningen har ikke egne legatmidler, og er derfor afhængig af bevillinger fra eksterne fonde. Vi kan kun yde mindre legatportioner. Du vil som udgangspunkt ikke kunne modtage legatportioner på over kr. 5000,-.

Søger du legat til et formål, der overstiger dette beløb, skal du i din ansøgning redegøre for, hvordan du vil finansiere den resterende udgift.

Hvad kan der søges til?

Du kan søge om tilskud til en konkret udgift, der er en direkte konsekvens af din funktionsnedsættelse. Altså noget, som du har brug for i din hverdag pga. din funktionsnedsættelse/dit handicap, og som kommune, forsikring, hospital eller andre ikke kan hjælpe dig med.

Hvad kan der ikke søges til?

Du kan ikke blive indstilles til et legat, hvis pengene skal bruges til ferieformål, behandlingsudgifter, afdrag af gæld, almindelige løbende udgifter, pga. generel dårlig økonomi eller lignende.

Der kan ikke søges om støtte til dine familiemedlemmer – fx til dine børn.

Andre muligheder skal være afsøgt

Du kan først søge legat hos PolioForeningen, når du har afsøgt andre muligheder. Du skal kunne fremvise dokumentation for dette fx via afslag fra kommunen eller forsikring. Med mindre, at der er en udgift, der oplagt ikke vil kunne søges tilskud til på anden vis.

HUSK

Du skal vedlægge en kopi af din årsopgørelse.

Vi behandler indkomne ansøgninger ca. 2-3 gange om året. Du skal derfor forvente sagsbehandlingstid, fra du har sendt din ansøgning. Og vær opmærksom på, at du først hører fra os, når vi har behandlet din ansøgning.

Udfyld ansøgningsskema

Hvis du ønsker at søge om et legat, skal du udfylde og indsende ansøgningsskemaet. Der lægges vægt på økonomi og handicap. Husk at du skal være aktivt medlem af PolioForeningen for at kunne komme i betragtning.

Sammen med ansøgningen bedes du vedlægge kopi af seneste fulde årsopgørelse fra dig og evt. din ægtefælle/samlever.

Upload venligst årsopgørelse som pdf-fil

Hent ansøgningsskema (pdf)

Julelegat

PolioForeningen har i år mulighed for at yde et begrænset antal julelegater til medlemmer med et aktivt medlemskab.

Læs mere om julelegatet

Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål vedrørende legater, kan vores socialrådgivere træffes mandag - fredag mellem 9-15 på tlf. 36 73 90 00. Du kan også skrive til os på social@polio.dk.

Få også inspiration til andre legater, du selv kan søge