Sådan motiverer du dig selv

Kniber det med at finde motivationen til træning? Vi har samlet fem gode råd fra fysioterapeut Lise Jarnbye og psykolog Anders Aaby.
  • Tænk over, hvad du får ud af at dyrke motion. Hvad skal det hjælpe dig til at kunne?
  • Vælg en fysisk aktivitet, som giver mening og skaber glæde for dig. Tænk ikke nødvendigvis på trænings-fitness og traditionel motion, men på hvad du selv synes er sjovt. Al bevægelse tæller, også leg med børnebørn og rengøring.
  • Sæt dig realistiske mål og lav delmål, så du får mange små succeser med at nå dine mål. Hvor ofte vil du dyrke motion, og hvor lang tid ad gangen? Gør det så konkret som muligt.
  • Træn med andre, for så er det lettere at komme afsted, når motivationen halter.
  • Vi har det med at glemme de fremskridt, vi gør, så før dagbog, for at se, at du rykker dig.

Kilde: Lise Jarnbye og Anders Aaby