Coronavirus: Særlige forholdsregler for polioramte

Hvordan skal du forholde dig som polioramt?

Af Overlæge Majbritt Almer, Overlæge, ph.d, speciallæge i reumatologi Birgitte Hansen og kvalitetskoordinator & projektfysioterapeut Merete Bertelsen, Specialhospitalet for Polio- og Ulykkespatienter

Polioramte bliver ikke lettere smittet med coronavirus end andre personer, da ingen personer har oparbejdet immunitet mod denne nye virus. 

Mange polioramte har dog nedsat lungefunktion, hvilket kan betyde, at de bliver mere syge af sygdommen.

Følg Sundhedsstyrelsens anbefalinger

Vi anbefaler derfor polioramte til at følge alle Sundhedsstyrelsens anbefalinger om at undgå at udsætte sig selv for smitte. Det vil sige:

  • Undgå at være tæt sammen med andre mennesker.
  • Undgå personer, der har været i coronaramte lande eller på anden måde kan have været udsat for smitte.
  • Brug håndvask og håndsprit hyppigt og især efter at have været uden for boligen (på indkøb o. lign.)
  • Undgå at bruge offentlig transport i myldretiden.
  • Undgå håndtryk, kindkys og kram. Begræns den fysiske kontakt.

Læs mere på Sundhedsstyrelsens hjemmeside www.sst.dk/coronavirus

Du kan downloade Sundhedsstyrelsens pjece til særligt udsatte her (pdf)

Du kan downloade Sundhedsstyrelsens pjece til pårørende til særligt udsatte her (pdf)