
PolioForeningen holder i samarbejde med UlykkesPatientForeningen, Egmont Højskolen og Muskelsvindfonden sommerkursus fra d. 22. - 26. juni 2020 (uge 26).
Kurset vil trods corona også blive afholdt i år, blot vil der være taget forskellige tiltag ift. at sikre afstand mellem kursisterne, antallet af kursister etc., så du kan trygt tage af sted. Der er fortsat enkelte ledige pladser. Bemærk, at enkelte faciliteter kan være lukket pga restriktioner som følge af corona.
Har du spørgsmål til kurset, corona-forbehold med videre, kan du kontakte Nina Numan fra Egmont Højskolen på 8781 7900
Det sker på kurset
I løbet af ugen kan du høre fire forskellige foredrag, der har det tilfælles, at de fortælles af mennesker, der alle har søgt og fundet deres egen version eller forståelse af det gode liv. Du kan høre:
- Du er piloten – sådan tager du styringen i dit eget liv v/ Tina M.-L. Cambell
- Et liv i frihed v/ Jette Seidenschnur
- Musik på recept v/ Peter Vuust
- Så kys det nu, det satans liv v/ Søren Møllgaard Kristensen
Du får også mulighed for at fordybe dig i forskellige valgfag. Du kan vælge mellem:
- Glas v/ Dorthe Mortensen
- Udenfor i fællesskabet v/ Peter Scharling
- Måltidsminder v/ Michael Kirch
- Tid til ro v/ Bente Kloppenborg
Aftenerne byder på bålaften, koncert med Sara Grabow, et besøg i Danmarks mest tilgængelige svømmehal og filmhygge. Ugen sluttes af med et brag af en fest, hvor Thomas Borghus m.fl. spiller op til dans.
Tilskud til medlemmer af foreningen
Er du medlem af PolioForeningen (tegnet før den 1. oktober 2019) har du mulighed for at få tilskud til personlige hjælpere efter Servicelovens § 96 eller ledsager efter Servicelovens § 97. Der kan ydes tilskud, hvis egen kommune er søgt, men har givet afslag. Tilskuddet betyder, at deltagerprisen for hjælpere bliver 1.000 kr. pr. hjælper.
Tilskud til broafgift
PolioForeningen yder endvidere tilskud til dokumenteret udgift til broafgift. Bilagene til broafgift sendes efterfølgende til medlem@polio.dk.
Tilmelding
Hurtigst muligt
Du kan se hele programmet og tilmelde dig på Egmont Højskolens hjemmeside